Kongernes vin eller Vinens konge er navnet, som denne fantastiske vin går under. Vinen er derudover 1 af Italiens 3 mest berømte vine sammen med Amarone og Brunello. Barolo vin har en granatrød farve og dufter af sorte og røde bær. Et af kendetegnene ved Barolo vin er, at den ældes utrolig godt – ofte kan den gemmes i helt op til 50 år.
Som vin region er Barolo den eneste region i Italien, der kollektivt på tværs af vine og vingårde har modtaget DOCG klassificeringen.
Smagen af en Barolo vin
Her er der virkelig tale om en smagsbombe af aromaer. En ung Barolo vin er præget af hårde tanniner, hvorimod en ældre Barolo har frigivet flere af sine aromaer. Man vil derfor opleve stor forskel på en ung og en gammel Barolo vin.
Som regel har en Barolo vin smagsnoter af viol, trøffel, chokolade og frugter som blomme.
Vinen egner sig især godt til kraftige kødretter som simreretter eller bøffer med en god fedtkant! Desuden går vinen også godt i spænd med hvidløg, sort peber, trøfler og svampe. Så det er i gang med kødgryderne, hvis du skal have det optimale ud af din Barolo.
Hvordan laver man en Barolo vin
For at sikre den høje standard, der er ved en Barolo vin, er der opsat en række krav, som skal overholdes i produktionen af Barolo vine:
Produktionen af en Barolo vin skal udelukkende være af druesorten, Nebbiolo. Navnet Nebbiolo kommer af det italienske ord Nebbia, som betyder tåge. Og lige netop det tykke lag af tåge, der lægger sig hen over vinmarkerne sent i oktober, er kendetegnet for høstsæsonen for denne drue. Lagringen skal desuden vare i minimum 38 måneder, hvoraf 18 af månederne skal foregå på egetræsfade. Ydermere er der sat et minimumskrav til alkoholprocenten, som lyder på 12,5%.
Område
Udover Amarone har Barolo vin også sin hjemstavn i Norditalien. Barolo vin kommer fra den vestlige del af det nordlige Italien ved foden af de franske og schweiziske alper, nærmere betegnet Piemonte, som er en af Italiens mest kendte vinregioner. Navnet “Piemonte” kommer af stedets beliggenhed og betyder “ved foden af bjerget”.
Nebbiolo druen, som Barolo vin udelukkende produceres af, har virkelig høje krav til klimaet, og dens lange modningsproces letter ikke ligefrem dyrkningen af druen. Dette er også årsagen til, at det hidtil ikke er lykkedes for de udenlandske vinproducenter, der har prøvet kræfter med druen, at producere vin på samme høje niveau, som dem i Piemonte.